lørdag den 30. juni 2012

Juli 2012

Så blev det sommer i Danmark, og sommer betyder ferie og rejser rundt i landet eller til udlandet.

Dette gør at haven, til dels må klare sig selv i denne periode, og med god planlægning kan haven, da også klare sig i 14 dage, men længere tid end dette vil efterlade haven, med skader som tager længere tid at rette op på igen.

Så er der også det element i det, at en have som ikke bliver passet, vil efterlade en indikation om at der ikke er nogen hjemme, dette vil gøre det fristende for tyve, så aftal eventuelt  med din nabo, at du slår hans græs mens han er på ferie og han slår dit mens du er væk.
Man kan også vælge den nemme løsning, og bestille en gartner til at passe haven,
mens man er væk.

I haven høstes der lystigt jordbær, og snart kirsebær, ribs og solbær. 
Husk at høste løbende ellers kan man risikere at meget frugt går til spilde.

Der høstes nu regelmæssigt i køkkenhaven, og mens man går og hygger sig, vil det være en god ide at kultivere mellem rækkerne, både for at forhindre ukrudten i at spire, men også for at lufte jorden omkring planterne.

Her i juli, hvor vi opnår høje temeraturer, er det vigtigt at holde øje med sin kompost, og få luftet ud når det bliver for varmt, eller risikere man at dræbe de orm som skulle hjælpe med at omsætte den organiske affald.

Dahlia og georginer vokser voldsomt lige nu, og dette kan resultere i at de kræver opbinding, så hold øje med dem, ellers vil de knække før de når at blomstre, udover det kræver de nogen gødning og vanding i denne periode.
Angående opbinding så gælder det ovenstående selvfølgelig også de kraftige blomstrende stauder.

Her i højsommeren er det rigtig vigtig, at holde ukrudten nede, og efter rengøring af bedene, vil kultivering af jorden efterlade overfladen løs og levende, og derved udtørrer jorden ikke så hurtig.

Husk at en velholdt have, er nemmest at nyde.

onsdag den 27. juni 2012

Løvehale

Phlomis russeliana

I foråret ligger man ikke rigtig mærke til denne specielle staude, men når den går i blomst er den svær at overse.

Løvehalen er en stedsegrøn klumpplante, med blade der er spidsovale.

Bladene er stærkt hårede og grågrønne, og dækker jorden som et tæt tæppe i en højde af 30 cm, hvilket udelukker invasion af ukrudt.

Oprindelige kommer løvehalen fra tyrkiet og syrien, men klarer sig rigtig godt under det danske vejrforhold, og bare den står i rimeligt veldrænet jord så vil den klare det meste vi kan byde den.

I juni-juli skyder der 90-100 cm. høje firkantede stængler op fra bladmassen, hvor på der sidder kranse i flere etager, bestående af fine strågule læbeblomster, hvilke vil holde til hen i august.

Efter blomstring skal man lade stænglerne sidder, da de bliver rigtige fine vinterstandere.

Løvehalen er en ret god bunddække plante, samt god i den lidt vilde og den helt vilde have.

udover den gule russeliana, så er der også en rosa version, som hedder P. tuberosa, hvilket bliver 150 cm. høj, men klarer sig under samme forhold.
.

lørdag den 9. juni 2012

Sumpblomst

Limnanthes douglasii

Navnet siger nok ikke de fleste noget, men efter denne artikel vil de fleste haveejere nok anskaffe sig et eller flere eksemplar.

Sumpblomst er en etårig urt som starter sin blomstring i juni og helt ind i september blomster den med de flotteste hvide blomster med en gul midte, hvoraf den har fået sit engelske navn spejlægblomst.


Den bliver omkring 15-20 cm. høj men breder sig ud til siderne og derfor fylder den godt, og jeg bruger den ofte som fyld- plante i bede, da den ikke efterlader meget plads til uøsket vækster.

Løvet er stærkt fliget, hvilket giver den et let udseende og gør den let at indpasse i de fleste bede.



Sumpblomst kan vokse i de fleste jordtyper, så den er ikke kræsen, heller ikke når det gælder vand, da den kan klare en del fugtig jord.

Selv om den egentlig er etårig så selvsår den sig, og man kan efter kun et par sæsoner have et område dækket af denne fine blomst.

Dens udbredelse er ikke et problem da den er let at luge væk, også uden redskaber kan man trække den op med rod.

Udover de ovennævnte, fordele så har sumpblomsten også den dejlige egenskab, at den tiltrækker svirrefluer, hvilket er en dejlig ting især hvis man har lus i sine planter, da svirrefluer elsker at spise lus.

Så udover den flotte blomstring gennem det meste af sommeren så er sumpblomsten også nyttig i haven.

tirsdag den 5. juni 2012

Blommeviklerfælde etape 1

Du kender følelsen, man har fulgt sit blommetræ, fra blomstring til frugtsætning og til sidst når den modenhed.
Man går ud i haven og plukker den største og saftigste blomme, du tager en bid, sikke en smag, du kigger ned, FØJJJ en orm.

Det du ser foran dig er en blommeviklerlarve, og hvis de er der i frugten så er de der højeste sandsynlig også der næste år.

Men problemet kan stoppes, og så endda på en naturlig måde.
Med en blommeviklerfælde, kan man slippe for den grimme oplevelse af larver i blommerne.

Det er ihvertfald salgstalen, men nu tager vi og prøver om det også virker i praksis.

Vi satte en blommeviklerfælde op ved starten af blomstringen,
og nu er der så gået 4 uger, mens det anbefalet periode før udskiftning af feromonpladerne er 6 uger, men der var simpelthen ikke plads til flere insekter, men det var hovedsagligt viklere der var blevet fanget.

Nu er det så spændende og se hvordan, det går med den næste periode og om der kan høstes blommer uden larver i år.

Forsættelse følger.......