torsdag den 25. juli 2013

Gulløvet Oregano

Origanum vulgare 'Purple Charm'


Vi kender alle oregano fra kryderihylden og urtehaven, men den her kan ikke sammenlignes med disse.
Den kan stadig bruges til samme formål som den alm. oregano, men den er nu for køn til at klippe i.
Gulløvet oregano vokser som almindelig oregano, men den tåler ikke fuld sol hele dagen som den almindelige oregano foretrækker.

Det er en tuedannende staude med en buskagtig karakter, stænglerne er oprette og bladene sidder modsat, og er stærkt aromatiske ved berøring.

Den gulløvet oregano er mindre end den almindelige, kun 40 cm. høj, men til
gengæld lyser den op i bedet så den virker større.



Den blomstrer i juni og indtil august med små purpurfarvede læbeblomster sammensat i skærme.

Oregano er ret tørketålende, og kan derfor bruges under flere forskellige forhold.
Den fortrækker dog en kalkholdig og veldrænet jord, enten i vandrende skygge eller i halvskygge.

Hvis man prøver at frøformere gulløvet oregano da de fleste frøplanter ender med at blive almindelige oregano, så formering skal ske ved deling i foråret eller efteråret.

Den gulløvet oregano kan anvendes i urtebedet som den almindelige, men i halvskyggen men den er også rigtig god i forkanten af forskellige staudebede, f.eks. vildengen og blomsterengen.
Personligt bruger jeg den gerne i forkanten af mine skovbede, da den her er med til at give "lys" mellem alt det grønne.