fredag den 31. januar 2014

Februar 2014

Februar plejer at være årets koldeste måned, men efter DMI starter vi måneden med ret høje plus temperaturer, det er selvfølgelig rart man ikke skal tænke på snefyldte veje  når man skal ud og køre, men for haven kan det være en katastrofe når frosten den kommer igen, og det er der stor sandsynlighed for.

Når vi får de høje temperaturer kan nogle plante blive forvirret og begynde at trække væde op og lave saftspænding i grenene, når så frosten kommer igen vil grenene få frostskader, i værste fald vil grenene dø.
Her kan det være en fordel at lave dække med granris rundt om sarte vækster.

Kraftig beskæring, som afskæring af store 
grene samt fældning kan nu med fordel udføres, nu hvor der ingen blade er på grenene og de ikke er begyndt at trække saft.
Dette gælder ikke birk, Acer, hestekastanje, valnød og tidligblomstrende vækster som allerede er begyndt at trække saft op.

Indskæring, nedskæring og formning af hække, er også nemmest at gøre nu hvor de er i ro.

Nu når man er frri for blade, er det en god ide at gå sine opbundne slyngplanter og espalietræers opbindinger efter og udskifte evt. møre og sprungne opbindinger.

Tjek også om gamle opbindinger er begyndt at snære, og få dem skiftet, da de ellers kan give planten skader.

Senere hen på måneden kan man begynde at så agurker og tomater i vindueskarmen, til senere at udplante i drivhuset. Husk at bruge god så og prikle jord, for at få det bedste spire-resultat. 

Her i februar kan man godt begynde at længdes efter foråret, her kan man tage det lidt på forhånd ved at skære grene af forsytia og kejserbusken, og drive dem til blomstring inde i stuen.

Mens man fordriver tiden indenfor, mens man venter på foråret, så kan man jo få planlagt næste sæsons tiltag, om det så gælder anlæggelse af et staudebed, udvidelse eller omlægning af terrassen, forårsklargøring af bede eller græsplænen, så kontakt gartneren og bliv hjulpet godt på vej.