mandag den 30. april 2012

Maj 2012

Med Maj skydes havesæsonen rigtig i gang, og nu færdes vi næsten dagligt i haven, med undtagelse af regnvejrs dagene.

Man kan sige Maj er frodighedens måned, for alt springer ud og stauderne svulmer op og stiger til vejrs, og os haveejere går i forventning om en god have-sæson.

Ved en ihærdig indsats i maj, kan man gøre resten af sæsonen nemmere.
Dette gælder især rengøring af bedene, hvis man får dem gjort helt rene og får dem kultiveret, så kan man undgå at ukrudten blomster og smider frø, som vil være en plage resten af sæsonen.

Hvis der viser sig insektangreb i roser, frugtbuske i stauder eller buske og træer, så skal man hurtigt gribe til værks, og enten sprøjte med et insekticid eller lade naturen hjælpe til, ved at bruge naturlige bekæmpelsesmidler, som f.eks. nematoder.
De kan nemt bestilles over nettet, blandt andet på Nyttedyr.dk. De har også et udvalg af naturlige bekæmpelsesmidler mod snegle, dette er især at forretrække i køkkenhaven, da vi trods alt skal spise det der gror der.

Føler du at du er kommet bagefter med såningen i køkkenhaven, så fortvivl ikke, da det stadig kan nåes.
Maj er måneden hvor man skal så bønner, frilandsagurker samt græskar, ude i haven.

Nu er også tid til at få rengjort sine krukker og blomsterkummer, dette gøres nemt med et algemiddel.
Derefter skift jorden ud med frisk jord og vand den op, da det nu er tid til plante sine sommerblomster ud.

Det er nu en fordel at plante sine stedsegrønne planter, samt det er nu man bedst kan plante, flytte eller dele sine stauder, græsser og bambusser.
Husk når man planter skal der vandes, og en vandkande er ikke nok.
Læg en sivslange ud, dette gør det nemt at vande samt man sparer meget vand ved at bruge denne metode kontra vippevanderen.

Nu klippes græsset regelmæssigt, og hvis man ikke har fået fjernet det værste mos, så kan det stadig nåes med en mosfjerner, eller ved brug af et af de mange produkter mod mos, men dette kan efterlade græsplænen gul et stykke tid.
Vigtigst af alt er at få eftersået, herefter skal man vente 2-3 uger før man slår græsset igen.

vi ønsker jer, en frodig og udbyttesrig sommer.

Rhododendron carolinianum 'P.J. Mezitt'


Krydsning af R. carolinianum X R. dauricum.

En imponerende Rhododendron, som rigtig er med til at sætte sæsonen igang.

Den starter allerede med at blomster i April med mange små purpurrosa blomster for enden af grenene, blomstringen forsætter næsten gennem hele Maj måned.

Den bliver ikke ret høj, kun 80cm. høj og 80cm. bred på 10 år.

Den trives i sol til halvskygge, men ved for meget skygge mister den noget af den flotte blomstring.

Dens blade er små, ellipseformede og mørkegrønne, og har en fin duft af kanel.


Undersiden er fyldt med indument, hviliket giver den et rigtigt fint helhedsindtryk.
Om vinteren skifter bladene farve fra grøn til brun, men de bliver på, da den jo er stedsegrøn.

Den skal plantes i surbund, ligesom andre Rhododendron.
Når man planter skal man grave hullet 10-20 cm. dybere end plantens rødder er, og hullets bredde skal være 4 gange plantens bredde.

Husk at vande godt op, og vend rundt i jorden før plantning.

Jorden skal være så våd at man kan trykke planten ned i vækstmediet.

De småbladede Rhododendron, er rigtige gode til plantning på gravsteder,  i japanske haver,
men også god i parker,
og især i surbunds-stenbedet, vil den tiltrække opmærksomhed, både i blomst men også når bladene skifter farver.

Efter min mening er Rhododendron carolinianum 'P.J. Mezitt', et must have i surbundsbedet.

torsdag den 26. april 2012

Surbund, hvad er det?

Kort sagt vil det sige, at jordbundsforholdene skal være sure, det betyder at jordens ph værdi skal være lavere end 7.
Jo lavere PH værdien des mere sur er jorden.
Når det gælder planter som Rhododendron, så er den optimale ph-værdi 4,5 - 5,5.

Hvis din have ligger i en mose eller i et skovområde eller lignende, vil denne surhed højst sandsynlig allerede være til stede, men da de færreste af os har en have med disse forhold, er vi nødt til at lave en forbedring af havens jord hvor vi skal anlægge vores surbundsbed.

Som hovedregel skal der bruges ugødet sphagnum, helst grov sphagnum hvis man skal plante de store sorter, da de gerne vil have en mere luftig grobund, men de små sorter kan nøjes med en finere sphagnum.
Men alt i alt vil det være en stor fordel at have en sphagnum med mange klumper i, desværre er dette ved at være ne mangelvare.

For at lave en perfekt surbund, skal man tilføje sin sphagnum bøgeblade og nåle af blandt andet gran, lærk, fyr eller anden organisk materialer som bark, men aldrig flis af kernetræ, da dette tager for lang tid at omsætte.

Hvis man ikke kan skaffe, tilsætningsmaterialer, så kan man godt nøjes med ren sphagnum.

Når man forbereder sit bed til plantning, så skal man sørge for alt materialet er gennem vædet, før man begynder at plante.

søndag den 15. april 2012

Gul forår

Nu er foråret her, og hvis der er en farve vi sætter i forbindelse med forår så er det gul.

Lige nu blomstrer  de altid smukke narcisser, både de store og de små tete a  tete, sikke et syn.











En anden rigtig forårsbebuder, er Forsytiaen, som står med sine oprette gråbrune grene fulde af gule blomster.
Forsytiaen kan man klippe blomstrende grene af og sætte i en vase inde i stuen, så man kan nyde dens fine blomstring selv om man ikke er ude i haven.








Til sidst er der den vilde vorterod, som mange husker som smørblomst, og de er også i famile. 
Nogle ser denne som en ukrudt i haven, men hvis man tænker over det så dækker den jo jorden her i foråret, og derved giver mindre plads til græsukrudt, og det er nu et smukt syn med sådan et hav af gule blomster.