fredag den 30. november 2012

Kæmpe Star



Carex pendula

Her kan man snakke om kongen af stargræsser, når den står med dens udbredte vækst, som kan sammenlignes med en konges krone og så dens overdådige størrelse, med en højde op til 1,5 m., så kan man snakke om en kæmpe indenfor græsser.




                                          Bund af selvsåede Carex pendula omkring en magnolia 
                                                                                                             
Kæmpestar vokser i det meste af europa, samt nordafrika og det sydvestlige asien.
Her i danmark kan man nogle steder støde på kæmpestar i naturen, de er selvfølgellig forvildet fra dyrkede kultur, men derfor er de stadig et flot syn i naturen.

Kæmpestaren er en flerårig halvgræs, som er vintergrøn.
Den danner store løse tuer som gør den fortræfflig som solitær.

Staren blomster i maj-juni på store overhængende strå, som går op og gør planten 3 gange så høj, det er et fænamonalt syn.


Den klarer sig fortræffeligt i en våd eller fugtighedsbevarende jord, men den kan også klare sig i almindelig have jord bare udtørringen ikke er for stor.
Den klarer sig bedst i halvskygge, men også i sol med vandrende skygge, bare jorden er våd nok.

Her er der snak om en robust plante, som ike kræver meget pleje, hovedsagligt består plejen af en afpudsning af bladene som har taget skade i løbet af vinteren, men vigtigst så er hovedplejen bestående af fjernelse af frøplanter.

Udover hovedarten så er der en sort på marked som hedder 'Moonraker', som har gullige blade.

tirsdag den 20. november 2012

Havens indretning. Hækken

Ved nybyggeri skal man overveje om der skal være en hæk rundt om grunden eller skal være bede eller evt. bare græs ud til skel.

Men i denne artikel, starter vi ud hvor man har besluttet sig for at haven skal være rammet ind af en eller anden form for hæk.

I dette tilfælde skal man her vælge om man vil have en formklippet hæk, det vil sige en række planter af samme sort som er klippet som en mur, rundt om grunden, for det meste i en højde af 1,80 m.

 Til dette formål findes der et fint udvalg af planter, blandt andet ligusteren.

Ligusteren er en meget brugt plante, men den kan nemt blive løs i væksten, og er derfor ikke et godt valg, til den vindudsatte grund.

Her vil valget falde på bøg, som er en god og robust plante som beholder de visne blade vinteren over, så den er tæt året rundt.
Bøggen er dog lidt langsommere i væksten end liguster, men til gengæld er den kraftigere og nemmere at forme.

Andre gode og robuste hækplanter er tjørn og avnbøg, som har mange af de fordele som man finder ved bøggen.

Et alternativ til den formklippede hæk, er en pur rundt om grunden.
En pur er en flade af hækplanter, minimum 3 rækker klippet i en ret lav højde, for det meste omkring hoftehøjde.
Puren fjerner ikke indsigt i haven men er rigtig god til at afgrænse og give dybte til haven.
Her er bøg og avnbøg, de mest anvendte planter.

En anden mulighed, frem for den formklippede hæk, er den fritvoksende hæk, det vil sige, buske som passer sig selv, men stadig afgrænser haven, fra de omkringlæggende arealer.

Fordelen ved den fritvoksende hæk, er at udover den ikke skal klippes, så blomster de fleste af de planter man anvender til fritvoksende hække, her kan nævnes potentilla, som er udmærket ved at den kan fåes i mange størrelser, samt en hel række af forskellige blomsterfarver.

Herudover kan nævnes en hel række af forskellige spiræaer, som også er anbefalingsværdig til den fritvoksende hæk, for ikke at glemme snebær og kranstop.

Den eneste beskæring der skal udføres, ved den fritvoksende hæk er når den er blevet for grov og åben, dette forkommer efter 4-5 år.
Her skal man simpelthen klippe planterne ned, før udspring i foråret, og herved vil man forny og forbedre blomstringen.

En sidste mulighed er en buskette eller randbeplantning, af flere forskellige buske som passer sig selv og giver haven et lidt vildt udtryk.

Her er der mange fordele, en er at man kan vælge flere forskellige buske som blomster på flere forskellige tidspunkter af året, og derved tilføjer ekstra blomstring til haven.
En anden fordel er at klipning, kan minimeres til en let udtyndning hver 3 år.

Mulighederne er mange, og således kan det være svært at vælge, og derfor falder mange tit tilbage på en ligusterhæk, da det er noget man kender, men hvis man vil skabe et miljø hvor ens hus bliver sat i centrum, så er de andre muligheder anbefalingsværdig.