lørdag den 26. maj 2012

Løjtnantshjerte

Dicentra spectabilis

Når denne skønhed begynder at blomstre i maj, overtager den hele scenen efter de forårsblomstrende stauder og løg.

Med en imponerende højde omkring en meter, gør den ekstra iøjnefaldende når den begynder at blomstre.


Løjtnantshjerte er en klumpplante, bestående af rigtig fint tæt forgrenet løv, mens stænglerne er saftspændt og minder mest om en sukkulent.

Den fortrækker en næringsrig, let fugtig humusrig jord, men uden stående vand om vinteren.

Den kan klare fuld sol, hvis jorden er fugtig nok, men den er at fortrække i halvskygge, da den holder sit løv pænest her.

Løjtnantshjerte er en klassisk bondehave-staude, men den er også rigtig dejlig at have i sit skov og skovbrynsbed, og til forvildning.

Når den begynder at blomstre i maj dækkes stænglernes undersiden af lysrosa hjerteformede blomster hængende som perler på en snor.


Plejen af din løjtnantshjerte, er ganske enkel, bestående af at fjerne de visne stængler i foråret, derudover kan der være evt. støtte hvis den står vindudsat.

Man kan formere sin løjtnantshjerte enten ved at dele klumpen, men det er ikke anbefalingsværdi, men til gengæld lykkes frøformering næsten altid, og ellers må man ty til planteskolen.

Der findes udover den rosa blomstrende, en hvidblomstrende sort 'Alba', samt en sort med gulligtløv kaldet 'Gold Heart’.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar