torsdag den 29. marts 2012

April 2012

Nu er det foråret rigtigt slår igennem, og viser os at sommeren ikke er langt væk, selv om der stadig forkommer nætter med frost.
 
Selv om der stadig kan forkomme frost,så skal man stadig til at fjerne sit vinterdække, så det ikke skader den nye vækst.
 
Krokusser og juleroser underholder os nu i haven, mens vintergækkerne stille og roligt trækker sig tilbage igen.
Narcisser og tulipaner arbejder sig frem for at overtage scenen, frem til stauderne tager over.
 
Nu er det blevet tid til den store forårsrengøring.
Nedklipning af stauder skal gøres før de nye skud kommer for godt igang, da man nemt skader de sprøde nye skud.
 
Blade og grandækning kan fjernes, og bringe glæde i komposten, evt efter en tur i kompostkværnen.
 
Kultivering og rengøring kan påbegyndes, men vent evt. til du kan se de nye skud på stauderne, hvis du ike kan huske hvor de forskellige ting er placeret, da du nemt kan skade dem.
 
Roser og lavendler, samt andre halvbuske kan nu beskæres, da risikoen for nattefrost er minimal.
 
April er store plantetid, da næsten alt kan plantes i denne måned, efter plantning er det klogt at vande ikke fordi de vil tørre ud, men for at få jorden i kontakt med rødderne så de kan optage næringsstoffer.
 
Udplantning af sommerplanter kan nu udføres, samt sidst på måneden kan man sætte sine forespirede kartofler og alle de knolde der ikke kan tåle frost, altså Dahlia, gladiolus,freesia, knoldbegonia o.s.v.
 
I drivhuset kan man nu udplante sine tomater og agurker, men selvfølgelig i hver sit hus, da de ødelægger hinandens frugter.
 
Endvidere er det tid til græsplænen skal gøres klar til den nye sæson, fjernelse af mos, blade og kviste udføres, hvorefter man gøder, evt. kalker og tromler græsset.
Derefter er man klar til den regelmæssige klipning.
 
Grib kutivator og rive, det er tid til at byde foråret velkommen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar