torsdag den 29. marts 2012

April planteportræt

Rød Lungeurt

Pulmonaria rubra
 
Fra midt marts og så hen til maj står denne specielle bunddække og blomster med de fineste røde trompetter.
 
Under blomstringen begynder de nye  30 cm. store lysegrønne, hårede lameørelignende blade at komme til syne og dækker den ellers bare jord, omkring staudens rod.
 
Rød lungeurt fortrækker en alm. humusrig jord, gerne kalkholdig og fugtig, især i sol.
Men den rådner, hvis jorden bliver for våd.
 
Den kan stå i både sol, men også i hel skygge, men  i fuld sol skal jorden være rimelig fugtig ellers svides bladene.
Under for tørre forhold kan den angribes af meldug. men det er ikke et skadeligt problem, det er bare ikke så kønt at se på.
 
Rød lungeurt er vildvoksende enkelte steder i Danmark, og før i tiden brugte man den i forbindelse med lungesygdomme, men nye undersøgelser viser at videre brug giver pletter på leveren.
 
Rød lungurt er ideelt i skovbedet, men også god som bunddække i busketter, og til forvildning.
 
Lungeurt er også god i surbundsbedet, men her skal man nok vælge en af de finere sorter, da rød lungeurt godt kan være en smule aggresiv i løs jord.
 
Af lungurt kan man finde både røde, hvide, blå blomstrende, nogle sorter har også hvidplettede blade som kan give et godt indslag i det ellers grønne staudebed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar