torsdag den 28. februar 2013

Marts 2013

Man kan nu rigtig være i tvivl, er Marts den sidste vintermåned eller er det den første forårsmåned?

Med det meget omskiftelige vejr vi har haft i slutningen af Februar og her i starten af Marts, kan dette være svært at blive enig om.
Men til gengæld kan vi blive enige om at det er rart med de længere og lysere dage.

Til forskel fra februar så er der allerede fra starten af Marts mere der skal gøres i haven.

Til at starte med så er det godt at begynde at forspire i drivhus eller drivbænk, så man er klar til når jorden er blevet varm nok til at plante ud.
Dette er når jorden har nået en temperatur omkring de 10 grader.

Tidlige læggekartofler skal nu sættes til spiring, gerne med lidt tørvemuld imellem, hvis de står varmt kan en jævnlig overbrusning være nødvendig.

Har De bygget nyt, og mangler at anlægge haven, så er nu et godt tidspunkt for at flytte rundt på større mængder jord så det kan nå at falde til før selve anlæggelse.
Hegn og andet fast inventar kan nu sættes op i haven.
Alt form for belægningsarbejde skal udskydes til jorden er helt optøet ellers vil man bare risikere at der vil opstå sætninger senere.

Når jorden er tøet op så kan der plantes i haven, især er det et godt tidspunkt at plante løvfældende planter så de kan få en god start på sæsonen.
Når jorden er blevet lunere så kan der også anlægges og såes græsplæne.

Manglende beskæring og udtynding i haven skal nu fremskyndes så det er overstået midt på måneden, så det ikke påvirker planternes saftproduktion.

Marts måned er en fantastisk tid i haven, da man nu kan se at der begynder at være liv igen,
efter en lang og mørk vinter.

Vintergækker, eranthisser og flere andre løgvækster begynder at dukke op over det hele, og hilser foråret velkommen.

Drag ud i haven og hils den nye sæson velkommen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar