onsdag den 17. april 2013

Hængende dværg Hemlock


Tsuga canadensis 'Jeddeloh'

Når man gerne vil have stedsegrønne planter i haven, men også gerne vil have noget som ikke bliver for højt og stadig er lidt special, så er denne dværg Hemlock det helt rette valg.

T. canadensis 'Jeddeloh' er en kultivar af Hemlock, som stammer fra Nordamerika og Asian, hvor de bliver op til 30 meter høje.

Dværg Hemlock er et stedsegrønt træ med en kompakt vækst og bliver kun op til en meter. 
Nålene er flade, og utrolig bløde, og sidder fladtstillede på fine hængende grene.

En placering i sol til halvskygge er at fortrække, da i fuld sol vil den få visne nåle på grund af udtørring i nålene, og i fuld skygge bliver den let ranglet og bar.

Den kræver læ, og en let humusrig jord, og let fugtig bund uden stående vand om vinteren, da den da vil rådne.

Tsuga canadensis 'Jeddeloh' er rigtig fin i forgrunden af surbundsbedet, samt skovbedet.

Personlig har jeg placeret den i et stenbed, som går over i et skovbed, denne løsning virker rigtig godt, som bund i bedet er valget faldet på skumblomst og så er der placeret en stor skjoldbregne bag Hemlocken, og længere væk er der igen placeret flere forskellige bregner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar