Rodgersia aesculifolia
Bronzeblad stammer fra det nordlige kina, hvor de vokser i skove og i bryn.
Bronzeblade har tykke rhizomer, som ligger helt i jordoverfladen. Herfra skyder de op til til en højde af 70 cm. hvor de 25 cm. store blade breder sig ud. de er 7 delt og rigtig grovtandet, der som navnet henviser til ligner hestekastanjeblade.
I juni-juli blomster bronzeblad med store luftige blomsterstande på en lange stængler som rejser op til en højde af 150 cm., selve blomsten minder om blomsten hos astilber.
For at få bronzeblad til at lykkes, skal den helst have læ så de store blade ikke bliver blæst i stykker, derudover kræver den humusholdig, fugtig jord, og halv til helskygge, men hvis jorden er fugtig nok kan den også klare at stå i fuld sol.
Det er flotte skovbundsplanter, solitær men er også god rundt om søer og damme og langs vandløb.
Personligt har jeg gennem længere tid brugt den som kontrast til nybyggerier med stramme linier, hvor de store bløde blade bryder de stramme linier uden at skæmme dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar